Vores kultur

Sådan er det at arbejde hos os

Boehringer Ingelheim er en førende forskningsdrevet medicinalvirksomhed med 52.000 ansatte, der arbejder på mere end 130 markeder inden for de tre forretningsområder: Human Pharma, Animal Health og kontraktbaseret biofarmaceutisk produktion. 

Vi fokuserer på at levere nye medicinske løsninger til både mennesker og dyr. Vi er grundlagt i 1885 og har været familieejet lige siden. Vi værner om en vinderkultur, hvor vi kerer os om hinanden og viser hinanden respekt - uanset stilling eller anciennitet. Det viser sig ved en tydelig tværfunktionel tilgang og teamwork, både lokalt og globalt.

Hver dag stræber medarbejderne hos Boehringer Ingelheim Danmark efter at skabe mere sundhed og udvikle virksomheden og sig selv gennem vidensdeling og samarbejde. Tillid, empowerment og feedback er reelle kerneelementer i vores kultur, og det giver grobund for personlig og faglig udvikling. Vi værdsætter diversitet og fairness. Vi fremmer en stærk følelse af tilknytning og et inkluderende miljø, hvor alle opfordres til at sige deres mening og tage initiativer. Faktisk mener vi, at plads til forskellige perspektiver er afgørende for at finde banebrydende løsninger, der forbedrer patienters og dyrs liv.

Boehringer Ingelheim har et langsigtet perspektiv og skaber værdi - der bidrager til vores samfund - gennem innovation inden for områder med højt udækket medicinsk behov. Vi stræber efter at levere sundhed og ekspertviden til mennesker, dyr, vores samfund og vores planet.

Den danske organisation omfatter Human Pharma i Danmark og Norge samt Animal Health Nordics.